Rapport om Digital ansvarlighed i praksis

Typoconsult har i forbindelse med folketingsvalget 2026 udarbejdet rapporten: Digital ansvarlighed i praksis: En analyse af politiske partiers websites i et bæredygtigheds- og accessibilityperspektiv. Her sætter vi fokus på emner, der både er centrale for vores arbejde og har væsentlig betydning for samfundet.

I rapporten undersøger vi, hvordan det står til med bæredygtighed og accessibility på de danske politiske partiers hjemmesider. Vi ser nærmere på energiforbrug, optimering og digital tilgængelighed på tværs af partiernes websites. Emner, der måske ikke altid forbindes med digitale platforme, men som i praksis har betydning på flere niveauer. Med et aktivt fokus sikrer man nemlig, at det er muligt for personer med funktionsnedsættelser at tilgå hjemmesiden udelukkende ved brug af tastaturet, samtidig med at løsningen er optimeret, så den ikke medfører unødigt strømforbrug, når den anvendes. Det er krav som offentlige hjemmesider skal leve op til, og derfor synes vi det er relevant at se på, om de politiske partier også lever op til kravene.

Resultaterne viser store forskelle på tværs af partiernes hjemmesider i både dataload, der påvirker energiforbruget, og accessibilityniveau, som har betydning for den digitale tilgængelighed. Set i forhold til den anvendte referenceramme fremstår partiernes websites generelt mindre optimerede i forhold til både ressourceeffektivitet og offentlige krav til tilgængelighed samt gældende best practice. Syv ud af tolv partier har forsider, der fylder (og dermed også forbruger) uacceptabelt meget, og kun to af partiernes hjemmesider kan betegnes som tilnærmelsesvist inkluderende i forhold til accessibility.

Rapporten peger derfor på et væsentligt potentiale for forbedringer, hvis politiske partiers digitale platforme i højere grad skal afspejle samfundsmæssige ambitioner om bæredygtighed, inklusion og ansvarlig digital praksis.

Forsidestørrelse i MB

Forsidestørrelse i MB

Den store variation i størrelsen på forsiderne fremgår her af grafikken. Her ses både den potentielle størrelse af hjemmesiden i form af den optimerede version og den tilhørende overhead data, altså den digitale overvægt. Flere af siderne ligger langt over, hvad der kan anses for et acceptabelt niveau.

Måling af accessibility

Måling af accessibility

På grafikken ses den analyserede WAVE AIM Score, som på en skala fra 1 til 10 angiver, i hvor høj grad der leves op til accessibilitykrav, og hvor optimerede hjemmesiderne er i forhold til særlige behov. Her ses generelt store forbedringsmuligheder for alle partierne. Som referenceramme er der desuden tilføjet offentlige organisationer for at illustrere, hvordan niveauet i praksis bør se ud.

Download rapporten og få det fulde indblik i, hvordan partiernes digitale løsninger lever op til nutidens (og deres egne) standarder for bæredygtighed og inklusion.

TypoConsultSitemap7020 7036Phonein english