27. JANUAR 2026
Open source og digital suverænitet er rykket frem i debatten og spiller i dag en central rolle i diskussionen om teknologi, kontrol og europæisk selvstændighed. Men hvilken betydning har det for din digitale fremtid, og er det noget, vi bør holde øje med?
Når man opnår digital suverænitet, gør man sig uafhængig og tager kontrollen over sine digitale løsninger i egne hænder. Dette er dog lettere sagt end gjort. For gennem tiden er vi blevet afhængige af de systemer, vi kender, og det kan være svært at skulle se mod alternativer, når man har noget, der allerede fungerer. Det kan dog være en god idé at se ud over det vante for både at sikre vores data og skabe en smartere løsning på sigt.
Med en højere grad af digital suverænitet er man mindre sårbar overfor politiske konflikter og overvågning. Amerikanske virksomheder er underlagt CLOUD Act, hvilket betyder, at de kan blive forpligtet til at udlevere oplysninger til myndighederne, hvis der foreligger en officiel anmodning. Danske virksomheder, som benytter amerikansk digital infrastruktur, kan derfor være udsatte, og anvendelsen kan i værste fald medføre brud på den gældende europæiske GDPR-lovgivning. Den prisfølsomhed, der ofte følger med afhængighed af eksterne faktorer, spiller ligeledes en central rolle i argumentationen og understreger vigtigheden af at overveje både interne og eksterne digitale systemer.
Open Source er en tilgang til software, hvor kildekoden er licensfri og derfor kan bruges, tilpasses og videreudvikles af brugere. Det er anerkendt teknologi og i december 2025 var Digitaliseringsstyrelsen ude og fortælle om, hvordan teknologien kan anvendes af offentlige myndigheder i både Danmark og udlandet. Open Source skaber en større fleksibilitet i udviklingen af programmer, da man kan tilpasse det sine egne behov, mens der samtidig ikke gås på kompromis med transparens og sikkerhed i løsningen. Den åbne adgang og de standardiserede principper gør teknologien community based, og derfor kan mange forskellige brugere bidrage til udviklingen af softwaren og opdage fejl tidligt. Det styrker både kvaliteten og pålideligheden af løsningerne og er en kerneværdi i den fællesskabsdrevne udvikling.
Open source og digital suverænitet dækker altså over to forskellige ting, men spiller sammen i kampen om uafhængighed og kontrol med vores digitale aftryk. For mens digital suverænitet handler om retten til sit eget digitale produkt, bidrager open source med transparens og langsigtet stabilitet. Man kan sammenligne det med forskellen på at bo til leje og at eje sit eget hjem: Som ejer har du fuld kontrol, kan ændre og tilpasse, som du vil, og har indsigt i alt, hvad der sker. Som lejer må du derimod acceptere, at udlejeren kan hæve huslejen, opsige lejemålet eller i værste fald holde øje med lejemålet i tide og utide. Det handler derfor om at tage ansvar for sin egen digitale sikkerhed på en bevidst og strategisk måde ved aktivt at forstå de risici, der følger med afhængigheden af eksterne aktører.
Hos TypoConsult har vi over 20 års erfaring med udvikling af hjemmesider, databaser og medlemsløsninger, som sikrer moderne, effektiv og sikker drift. Vi leverer løsninger i TYPO3, som er et af markedets stærkeste content management systemer i open source. Vores medarbejdere er engagerede i communitiet bag systemet og deltager i konferencer og seminarer, der fremmer udvikling og kendskab. Derudover har vi i mange år været en del af TYPO3 Association og står blandt andet står for at drive typo3.dk, Vi er fagligt engagerede specialister, der brænder for et system, som udvikles i fællesskab og samtidig er tilgængeligt for alle at anvende.
Kontakt os her for at høre mere.